mandag den 18. november 2013

Halloooooo!


En lille update på, hvad der er sket på strikkefronten herhjemme i hytten. Nu, hvor storm og blæst er begyndt at rase og mørket kommer tidligt, ryger der lidt mere over pindene igen.
Jeg har strikket en Bella tunika fra Lene Holme Samsøe, til Ellen. Garnet er blackhill højlandsuld fra Garnudsalg.


tirsdag den 16. juli 2013

Så blev det sommer

Wooops, tiden er fuldstændig fløjet fra mig. Der er jo gået 1 million milliard år siden sidste indlæg. Ind i mellem kom skolen, syge børn og eksamen. Nu er vi på den anden side, ovenvande og nyder sommeren.
Herunder er lidt billeder fra livet den sidste tid: Havearbejde, terrassebygning, nyt legehus, sommerferie :)

Der er ikke blevet nørklet så meget med garn og pinde. Strikker på endnu en Skappelgenser i grå og denne gang ren alpaca.
Har tilgengæld fået løbet en del, og det er skønt have plus på den konto :)

Rigtig god sommer derude!














lørdag den 11. maj 2013

Selvforsyning

Der arbejdes og hygges i haven. Foråret har taget magten og vi nyder det. Henning satte i gang til køkkenhaven for to uger siden, og hele familien har lagt kartofler og frø i jorden. Vi glæder os til at det gode, der kommer op af jorden. Billederne afslører, hvor hurtigt alting springer ud. Det hele er grønt nu derude :)
Det er en super aktivitet at have børnene med i haven. De elsker at være med til arbejde, flytte sten, rive i jorden og hive ukrudt op. Ind i mellem bliver der kørt lidt scooter, traktor eller en tur på rutschebanen. Vi elsker vores have og alle de ting vi kan lave der ude.










torsdag den 2. maj 2013

Bella tunika

Bella tunika er færdig. Den blev lidt større end forventet, nok fordi den er strikket i lidt tykkere garn end opskriften lægger op til (og fordi, jeg ikke lavede en strikkeprøve!).
Den er til en gave, så derfor er der ikke nogen sød pige til at stå model denne gang.




fredag den 26. april 2013

Færdig Skappelgenser

Så er den af pindene, Skappelgenseren. 
Den er blevet til af flere omgange, da den blev for lang bagpå første gang. Så lidt optrevling og sy sammen igen, så var den på plads. Den giver sig lidt, når man har den på, så godt jeg tog lidt af den. 
Den er lun og let, og som det ses på billederne er der forskel på lysets indvirken på farven, men den er armygrøn. Den er strikket efter Maria Skappels opskrift, men jeg har syntes den blev for stor i starten, så jeg har strikket med pind 6.5, slået 66 masker op og så er den uden slids denne gang. 
Den er strikket i en tråd mohair og en tråd alpakka fra Garnudsalg, hvilket gør den meget let. Næste gang kunne jeg godt tænke mig at strikke den i to tråde alpakka for at få et mere fast resultat. 
Let at strikke og let og dejlig at have på :)












mandag den 15. april 2013

Forår og fri

Så blev det pludselig forår. Sidst jeg skrev var det sne - igen. Men det lader til, at solen endelig har fået magt nu!
Påsken fløj afsted. Ungerne og jeg havde fri, så der blev hygget igennem. Herefter var der en eksamensopgave, der skulle skrives. Den er afleveret i dag, og nu er det tid til nyde lidt fri :)
Har været ude på god løbetur, og det var fedt at være afsted uden hue og alt det vintergejl! Nu skulle der gerne blive tid til lidt garn og pinde :)

Jeg har arbejdet på Skappelgenseren. Først blev den for kort og bred, så jeg pillede op, og er nu næsten igennem. Jeg strikker med pind 6,5 og 66 masker på for- og bagstykke. Ærmerne er som opskriften.
Den bliver lækker og jeg pønser allerede på en i ren alpakka i en ny farve.
Alt efter lysindfaldet har den lidt forskellig farve, og så er mit kamera ikke af nyeste dato. Men her er lidt at følge med i.




torsdag den 28. marts 2013

Navnet

Lige nu ligger der pletter af sne rundt omkring, som solens magt endnu ikke har fået væk. Det er tæt på, men stadig koldt.
Vi er meget ude på trods af kulden. Ungerne elsker det, og det er som om, de slapper mere af straks de kommer ud.
Der er et stort træ i haven, som vender mod nord. Det er vores udsigt fra køkken og stue, og en del af vores hverdag ude og inde. Det var inspirationskilden til bloggen

Skappelgenseren er på pindene. Bagstykket er færdigt og jeg er halvt igennem forstykket. Den er nem at strikke, og jeg GLÆDER mig til den er færdig.
Rigtig god Påske til jer alle derude.